Sjællands Privatskole

Sjællands Privatskole ønskede en legeplads til indskolingen. Legepladsen skulle kræve et minimum af vedligehold, være et vartegn for skolen og kunne akkommodere mange elever uden at de kommer til at stå i kø ved aktiviteterne. Tårnet og faldunderlaget er udformet så der kan være mange børn i gang med en leg samtidigt. Tårnet er spækket med detaljer i form af en bil, et køkken, legehus i stueetagen mm.

Da skolen ligger centralt i ”Fuglekvarteret” er plankeværket på ydersiden udsmykket med fuglehuse med farvet glas som giver kulørt farveindfald til legepladsen. På indersiden er der lavet en aktivitetsvæg som forstærker de aktiviteter børnene møder i undervisningen i 0. klasse. Bagerst på legepladsen er en kæmpe tegnevæg/kridttavle som giver mulighed for en konstant foranderlig leg hvor der kan laves spil lege eller hvor børnene kan udfolde sig kreativt. PlanLeg har også leveret læringstavler med ”100 hyppigste danske ord” og ”Matematik i naturen”.

I produktionen af klatre systemet er der brugt genbrugsplast. Materialevalget bevirker at legepladsen har længere holdbarhed og mindre vedligehold end traditionelle legepladser.